Site Overlay

Lyd og læsning

Mand der lytter
Foto: Alex BlăjanUnsplash.

Podcast er populært, og er man bare lidt smart, så er man med på bølgen. Og så kan man godt glemme, at der er en stor gruppe danskere, der har læseproblemer, og hvor det ikke kun er et spørgsmål om god underholdning, men hvor den mundtlige formidling kan være en forudsætning for viden.

Skriftkultur og mange dårlige læsere

Vi har en udpræget skriftkultur, og på trods af tale om en visuel kultur, så fylder skrift mere og mere. Et af de vigtige mål hos det offentlige er en øget digitalisering, hvor borgerne skal klare betjeningen selv. Det medfører i høj grad, at man skal læse informationer frem for at tale med en medarbejder. Nethandel er også et sted, hvor skriftkulturen slår igennem, for skal man ikke blot købe det produkt, der ser flottest ud på et billede, så skal man læse for at få viden. I et land med undervisningspligt i over 200 år, så burde det måske være problemløst. Ikke desto mindre er der tal der siger, at 770.000 voksne danskere ikke læser godt nok til at kunne deltage i samfundslivet. Nogle er naturligvis ordblinde, men mange har ikke lært læsning godt nok eller ikke har fået det trænet. Dårlige læsefærdigheder er specielt udbredt blandt kortuddannede og personer uden uddannelse. Foruden disse grupper, er der også de synshandicappede, der har deres helt egne læsevanskeligheder.

Hvorfor er det så vigtigt?

Man kan tage den samfundsorienterede side og sige, at deres muligheder for deltagelse i samfundslivet er dårligere, og det derfor er et demokratisk problem. Men man kan også tage de kommunikationsfaglige briller på og sige, at når man laver kommunikation, så er det for at nå et mål. Det kan være, at modtageren skal forstå noget eller handle på en bestemt måde, og hvis modtageren ikke har forstået budskabet, så virker kommunikationen ikke godt nok. Hvis man er en virksomhed, så kan det have umiddelbare økonomiske konsekvenser, men når vi taler om offentlig kommunikation, så er det ikke bare vigtig for den enkle, men for hele samfundet, om borgerne forstår spørgsmål om sundhed, hvad der foregår i deres børns skole, hvordan reglerne er i forhold til skat eller for de arbejdsløse at forstå regler og muligheder – og så er der naturligvis spørgsmålet om at kunne blive uddannet. Ansatte i både det offentlige og private skal forstå, hvad der bliver forventet af dem, og det kræver også en forståelig kommunikation, som ofte bliver taget for givet, for ”det står jo på intranettet”.

Forskel på skrift og tale

På mange hjemmesider er man opmærksomme på problemet, og har en mulighed for at få læst teksten op. Men der er flere problemer med den løsning. Den første er rent teknisk, hvor udtale, sætningsrytme og pauser er langt fra så godt, som hvis det var en person, der læser op. Den anden er, at skrift- og talesprog er vidt forskelligt, og det der er en glimrende tekst, er ikke nødvendigvis en glimrende oplæst tekst.

En af de helt store forskelle på skrift og tale er den tidsmæssige forskydning. Skrift bliver lavet til at blive forstået på et senere tidspunkt i en ukendt situation. Tale er noget, der foregår som en kommunikation mellem nogle tilstedeværende personer. Talen kan tilpasses løbende i forhold til lytteren, man ved hvad den anden kan se, og man taler ind i en fælles forstået sammenhæng. Talesprog er løsere struktureret, der er flere gentagelser og småord og oftest taler man mere konkret, i forhold til et mere abstrakt skriftsprog. I skriftsproget laver man nogle tydelige visuelle markeringer med punktummer, afsnit og overskrifter, og er der noget, der er svært at forstå, så sætter man læsetempoet ned eller går lidt tilbage i teksten. Det giver skriftsproget mulighed for på en hurtig og effektiv måde at formidle store og vanskelige emner.

Oplæsning

Man kan med fordel læse en tekst op for at fange noget af det, der gør den mindre forståelig, men den bliver ikke god tekst af at være lavet til at blive læst op. En tekst er heller ikke nødvendigvis god, fordi den bliver gjort så nem at læse, så næsten alle kan forstå den. Der er situationer, hvor alle læsere skal forstå den, og hvor alle må gå på kompromis (fx en instruktion på et hotel om brand eller morgenmad). Men fordi man sjældent kan tvinge folk til at læse en tekst, så må vi se på om de læser den. Gode læsere kan springe fra, hvis teksten ikke hurtigt nok kommer med pointerne, så læse-let-tekster er ikke et godt kompromis.

Hvad kan lyd?

Lydproduktioner som podcast er født til den mundtlige formidling. Det er talesprog, så det er beregnet til at blive hørt. Det gør naturligvis ikke indholdet godt eller til god kommunikation i sig selv, men når det bliver brugt rigtigt så er det nemmere at forstå end en oplæst tekst, og hvis man er læsesvag, så er det mere tilgængeligt end en tekst.  Alternativet kunne være video, men video er et dyrt medie, hvis det skal være så godt, at seerne ikke falder fra, når den er mere end et par minutter lang. I praksis bliver podcast derfor det bedste medie, hvis man har mere end en ganske kort og enkel information, som man skal have formidlet ikke skriftligt. Når man skal formidle meget kort, så bliver prioriteringen tit, at man formidler hvad man skal gøre, hvor hvorfor man skal gøre noget, bliver sparet væk. Det kan være ret problematisk, fordi årsagen netop kan være det, at man bliver motiveret til at gøre noget.

Er svaret lyd?

Svaret er ikke, at alt bare skal formidles i lyd, for skriftlig kommunikation er godt og effektivt til gode læsere, og man kan risikere, at de falder fra, hvis de skal bruge 20 minutter på at høre om reglerne for affaldssortering, når de på vej ned med skrald, og skal vide om noget skal i plastikbeholderen eller restaffald.

Så her er nogle forslag:

  1. Udvælg de vigtige områder, og lav en lydproduktion, der er svarer til det skriftlige indhold. Der er mange muligheder med lyd, og fx kan interview kan fx gøre stoffet mere nærværende end en oplæsning.
  2. Hvis en kommunikationsmedarbejder skriver tekster, vil der ofte være brug for hjælp fra dem med den faglige viden. Måske kan man starte med lydproduktionen og ud fra den at få indhold til nogle gode tekster.
  3. Overvej om cases og storytelling skal være på skrift. Ofte vil det være langt mere levende, hvis man kan høre en person selv fortælle frem for at den bliver genfortalt af andre.
  4. På en hjemmeside kan man parallelt med teksten løbende give mulighed for at lytte til mindre bidder, men bearbejd teksterne, så de bliver til oplæsningssprog.
  5. Nogle gange skal lyd kun aflyttes på en hjemmeside, som man kan afspille i en player, men overvej om det kan indgå i en podcast, så man kan abonnere på indholdet, eller om det kan genbruges på de sociale medier.
  6. Kombinationen af lyd og skrift kan være nødvendig af hensyn til søgemaskinerne.
  7. Husk også de 800.000, der har problemer med hørelsen. Man kan også lave lyd til en stor del af dem, og kan tage særlige hensyn som fx ikke at have underlægningsmusik, der gør det vanskeligere at høre, hvad der bliver sagt og ikke mindst, at der bliver talt tydeligt. Der vil også være et overlap mellem læsesvage og dem med synsproblemer, så det er også en gruppe man hjælper med lydproduktioner.
  8. Overvej kombinationen af medier som tekst, billeder, lyd og video. Nogle gange er et medie bedre end et andet, andre gange er en kombination godt.
  9. Husk at læsesvag ikke betyder mindre intelligent.
  10. Man får ikke god kommunikation ud af at tænde for optageren og lægge det på en hjemmeside. Gode tekster tager tid, og det gør god lydproduktion også.